Arkæolog

Arkæolog i fortid og nutid

Som arkæolog / kul­turhis­torik­er er jeg nys­ger­rig på det meste: fra mesoli­tiske jæger-sam­lere i Sibirien til mod­erne affald­shånd­ter­ing. Arkæolo­gi arbe­jder med det materielle, og det er der­for ikke et fag der hold­er sig til at forske i forhistorien.

At se på hvorledes vi fx håndtere vores affald i en mod­erne stor­by som Køben­havn kan der­for være et fuld­stændigt menings­fuld og legit­imt pro­jekt for en arkæolog. I 2006 lavede jeg dels en lille under­søgelse af hvor­dan en række danske hjemmesider visuelt forholdt sig til emnet “affald”, og dels en lille felt-under­søgelse af affald­shånd­terin­gen i mit lokalom­råde. Det skal indrømmes at under­søgelsen primært blev fore­taget for at give stof til et fore­drag om arkæol­o­gisk teori og metode som jeg senere holdt for en kreds af his­torikere. Det blev så tilpas en suc­ces at jeg i årene efter mod­tog flere hen­ven­delser fra folk om emnet “affald”. Og når jeg den dag i dag går for­bi en affald­skon­tain­er kalder det på nye undersøgelser …

Arkæolog i felt, teori og skrift

Fra mangeårige pro­jek­tan­sæt­telser som arkæolog ved kul­turhis­toriske museer har jeg stor ind­sigt i og erfar­ing med et muse­ums mangeart­ede aktiviteter i tilknyt­ning til museets ind­sam­ling, reg­istrering, bevar­ing, forskn­ing og formidling. Jeg har delt­aget i og ledet arkæol­o­giske under­søgelser i Dan­mark, Norge og Grøn­land, og kender det lov- og for­valt­ningsmæs­sige grund­lag for den arkæol­o­giske under­søgelsesvirk­somhed i dens rela­tion til forskel­lige aktører.

Arkæol­o­gisk feltar­be­jde er, for mig, ikke kun noget der foregår i fel­ten, men også hjemme ved skrive­bor­det – og ikke kun for­di der skal reg­istr­eres, arkiveres og skrives rap­porter. Jeg stud­er­er således ivrigt lit­ter­a­turen om de metodiske og teo­retiske prob­lematikker med rel­e­vans for både feltar­be­jde og andre for­mer for viden­sk­a­beligt arbejde.

De senere år har jeg især inter­esseret mig for hvor­dan viden pro­duc­eres, kom­mu­nikeres og bruges i dagens sam­fund – og i den forbindelse skrevet spe­cialet: Når arkæol­o­gisk viden bliv­er til. Heri sættes fokus på sam­spillet mellem men­nesker, natur, ting og teknolo­gi i den arkæol­o­giske viden­spro­duk­tion – i teorien og helt konkret på to arkæol­o­giske udgravninger.

Arkæolog i samfund og politik

Jeg er i det hele taget optaget af at forstå og udforske den viden­sk­a­belige pro­ces – i dens sam­fundsmæs­sige og poli­tiske sam­men­hænge. Et inter­esse­felt der falder helt i tråd med at være redak­tør ved tidsskriftet Arkæol­o­gisk Forum. Og mine egne viden­sk­a­belige artik­ler, debatindlæg og rap­portager bevæger sig også ofte i det teo­retiske, arkæol­o­gisk admin­is­tra­tive og politiske.

Når man under­søger sådanne prob­lem­still­inger slår de gængse arkæol­o­giske analyseme­toder og til­gange – som fx typolo­gi, strati­grafi, kon­tekst- og spred­nings­analyser – ikke til. Og jeg har der­for også anvendt til­gange som: inter­view, delt­a­gende obser­va­tion, aktør-netværks-teori (ANT), dekon­struk­tion, diskurs- og tekstanalyser.